Fra mørke til lys

Man kan sidde i mørke og vente på lys i mere end én forstand. Om vinteren sidder vi stadig helt konkret i en tid på året med mørke og kulde omkring os og venter på tiden, hvor lyset og varmen skal vinde stadig større magt for endelig at sætte sig igennem med sommerens komme. Og vi véd jo, at før eller siden vil det ske: sommeren vil komme!

  Men man kan også sidde i mørke og vente på lys i en anden og mere dyb forstand: nemlig i sit indre; i sit sind og hjerte. Dét gør man vel ofte, når man oplever store livskriser; kriser, hvor man kan føle hele livsfundamentet vakle under sig, og hvor en afgrund af mørke, smerte, angst og fortvivlelse pludselig åbner sig, som man aldrig før har kendt til, og som man slet ikke troede på muligheden af, før man altså selv endte dér: på bunden af denne afgrund!

Når det er her, man sidder: i det afgrundsdybe mørke – så er selve ens liv blevet til én stor, pinefuld og desperat venten på lys i dette ords mange betydningsnuancer. Det kan være en venten på, at glæden og livsmodet skal indfinde sig igen efter et smerteligt tab; det kan være en venten på, at en uudholdelig situation af uvished og angst endelig skal afklares, som f. eks. dén kan opleve det, der venter på det afgørende og udredende svar fra lægen; eller det kan være en venten på, at kræfterne vender tilbage efter en udmarvende sygdom.

  Er det denne slags venten, ens liv er blevet til, så står man i sandhed midt i livets egen store kontrastfuldhed af lys og skygge, godt og ondt, ja, liv og død. Som et pendul svinger man frem og tilbage mellem lys og mørke, håb og håbløshed, og ofte er det det indre mørke og håbløsheden, pendulet længst opholder sig ved, så man kan føle sig ensom og forladt af ikke bare mennesker, men også Gud!

Så godt som alle de kristne mystikere fortæller om den rædselsfulde ventetid, der går forud for mødet med Gud. Således kan den spansk-katolske mystiker Johannes af Korset, der levede i 1500-tallet, kalde den for ”sjælens mørke nat”, da den er ventetiden, som kaster et menneske ned i den dybeste ensomhed og i følelsen af absolut forladthed.

  Og hvad der kun er med til at forstærke følelsen af ensomhed og forladthed i denne sjælens ventetid, er denne angstfremkaldende oplevelse af, at Gud er tavs og dermed måske slet ikke nærværende! Den mest håbløse og rædselsvækkende situation for et menneske at befinde sig i, for dermed berøves et menneske jo selve muligheden for bøn: for den forløsende mulighed af at kunne udskrige sine følelser og ord af både fortvivlelse og håb til dén, der er større, end man selv er, og af hvem man derfor også kan forvente at blive hørt midt i sin menneskelige lidenhed, nød og magtesløshed.

At opleve disse to slags tavshed: Guds tavshed og sin egen tavshed, og herunder, hvordan disse to gensidigt kan forstærke hinanden, samt dertil at opleve og måtte erkende, at man ikke selv kan komme ud af denne tavshed, men at forløsningen må komme til én udefra – dét er at opleve ”sjælens mørke nat.”

  I disse måneder frem mod forår og sommer i vort kalenderår og frem mod påske i vort kirkeår er vi flere, der befinder os i sjælens mørke nat og lider under ventetidens ubærlige tavshed. Derfor må vi synge for og med hinanden, mens vi venter på dét, der skal komme og skabe forår og sommer i også sjælens indre mørke og kulde: manden på korset, der Langfredag gik ind i vores død og al vores fortvivlelse over den som dén magt, der jo umiddelbart kan se ud til at skulle det sidste ord at sige over vort forhold til vores kære, os selv og Gud, men som dog ikke har det, da han Påskedag blev kaldt op og ud af sin grav som selve tegnet på, at Gud nu også er at finde i selv det tætteste mørke, og så der nu vitterlig er godt nyt at høre udefra og løfte hovedet ved for såvel vore døde som os, de endnu levende, der sidder i mørke og dødens skygge, om så denne dødens skygge består i vores angst for selv at skulle dø eller i sorgen over at have mistet én af vores elskede til dødens tilsyneladende alttilintetgørende magt .

For hør! Om lidt er der nogen, der synger:

Som forårssolen morgenrød

stod Jesus op af jordens skød

med liv og lys tillige;

derfor, så længe verden står,

nu efter vinter kommer vår

livsalig i Guds rige.

(DDS. 234,1)

Julens glæde er trøstet sorg

I en af julereklamer fra en discountkæde hed det for to år siden: ”Vi elsker jul. For os er julen: stemning, dejlig mad og glade mennesker. Faktisk elsker vi julen og den helt specielle julestemning så meget, at vi har besluttet at drysse lidt julehygge ud over hele landet.”

Og hvorfor så nu dette citat fra en discountkædes julereklame i hovedartiklen til et kirkeblad? Fordi dette citat på nærmest repræsentativ vis giver udtryk for den meget ensidige opfattelse af, hvad vi sådan i almindelighed går rundt og forbinder med den store kristne højtid, vi lige har fejret: julen. Når denne butikskæde formulerer sig, som den gør, er det selvfølgelig, fordi den på forhånd ved, at den taler ud fra nogle almindeligt gældende forestillinger om, hvad julen er og helst skal være, når man altså udelukkende vælger at betragte denne højtid som en rent verdslig-folkelig fest: en højtid, en fest, hvor julestemning i form af julehygge, og hvor dejlig mad og glæde i form af glade mennesker er i højsædet.

Knap så entydig er julen dog, når det er gennem kristendommens prisme, den betragtes. Lyder selve den kristne julefanfare godt nok:” Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket!” – så er der dog tale om en glæde, der forkyndes, bliver til og udfolder sig under sin modsætning og dermed på de vanskeligst tænkelige vilkår, hvilket, kristeligt set, gør et begreb som juleglæde til et ikke så lidt nuanceret og modsætningsfyldt begreb.

Evangelierne selv lægger da heller ikke skjul på det! Der var ikke plads til juleglæden i skikkelse af det lille Jesusbarn – Himlens kongesøn – da han kom til jord, fortæller juleevangeliet hos Lukas os, hvorfor hans fødsel måtte foregå i en ussel stald! ”Han kom til sit eget, men hans egne tog ikke imod ham!” – som det hedder i Johannesevangeliet med slet skjult forudanelse om, at det skulle blive så som så med glæden i såvel Jesu eget liv som i selve dén måde, mennesker tog imod og siden behandlede julens hovedperson på!  Han begyndte sit liv i moderhænder, blev siden overgivet i morderhænder, for så igen at ende i de moderhænder, der selv var med til at tage ham ned fra korset Langfredag.

Maria havde som mor både glæden ved at bære barnets liv og sorgen ved at skulle bære hans død, men hun indså dog, at dét, hun havde som sorg og smerte, dét forvandledes siden gennem påskens begivenheder fra Palmesøndag over Skærtorsdag og Langfredag og frem til Påskedag ligeså langsomt til noget andet: til glæden i betydning af trøstet sorg. Og sådan er julen og julens glæde med et begreb af sidste års store fødselar, Søren Kierkegaard, et højst dialektisk, d. v. s. modsætningsfyldt og sammensat fænomen, når det er med kristne briller, julen betragtes.

Var der nogen, der havde blik for dét, så var det Kierkegaards store samtidige: Grundtvig. I salmen Velkommen igen, Guds engle små, der er én lang invitation til julens engle om at besøge digterens børn i det fattige hjem, lader han på nærmest overrumplende måde invitationen stige til en direkte desperat bøn i salmens to sidste linjer: ”Vor Fader i Himlen! lad det ske, lad julesorgen slukkes!”

Grundtvig indfører hermed et helt nyt ord i det danske sprog, der fanger skyggesiden af julen og dens glæde – ordet: julesorgen. Hvad er julesorgen for noget? Grundtvig-tolkere har ment, at man må tolke dette begreb ud fra Grundtvigs egen jul, som i dét år, salmen blev til (1824), faktisk var præget af både fattigdom og depression, men der kan dog næppe være tvivl om, at begrebet julesorg stikker dybere end som så og indeholder en bredere teologisk pointe.

Julesorgen som sådan er ikke ny, men har nok altid bare været der som et grundvilkår i vores menneskelige tilværelse. Og at dét faktisk er tilfældet, ja, det kan netop vores julefejring i al dens brogede sammensathed ofte synes at være selve understregningen af. Hvor mange stearinlys, vi end tænder; hvor meget mad, vi end fortærer, hvor mange gaver, vi end køber, giver og får, eller hvor intenst vi nu end måtte fejre julemåneden med stride strømme af juleøl og akvavit med tilhørende glad jule-trallen og larmende julefrokostberuselse, så kan det ofte virke, som om vi nede under hele hurlumhejet krampagtigt forsøger at overdøve nogle mere mørke og smertefulde undertoner i vores julehumør, netop de undertoner, som Grundtvig under ét beskriver med ordet julesorg, og som er en følelsestilstand, der vel bedst lader sig indfange og beskrive i billedet af det lille indre barn, der klynker af skuffelse over den uindløste juleforventning, vi endte med at sidde tilbage med, efter at den sidste gave var blevet pakket ud.

At julens forventning aldrig når sin fulde udløsning for os mennesker i dette liv, skyldes ikke mindst den helt konkrete sorg, vi alle før eller siden får som følgesvend på vores livsvej. I alle familier sker det, at der mangler en bedstemor, et barn, en ægtefælle eller en god ven juleaften, hvorved juleglæden altid vil være en splintret eller brudt glæde, blandet op, som den er, med også sorg. Ja, så stor blev sorgen engang for en ung pige, der i begyndelsen af december havde set sin kæreste omkomme, at hun udbrød: ”Og bare det så ikke blev jul!” For hvordan skulle hun dog komme igennem julen med al dens ydre festivitas, larm og konventionelt vedtagne glæde, når hun gik med denne dybe smerte og håbløshed i sit hjerte? Og sådan er der for os alle julesorg, der skal slukkes, og den slukkes altså ikke ved bare at løbe fra det svære!

Kunsten eller opgaven må være at kunne fastholde begge dele: forventningen/glæden og sorgen, håbet og smerten; den smerte, der skriger efter, at det hele skulle være anderledes, og det håb, som tror på, at det også kan og skal blive det! Og på denne baggrund får julesorgen sin egen dobbeltbetydning: er det dén sorg, vi beder Gud om at slukke, så er det samtidig den sorg, hvis svidende flamme vi skal holde i live, ved at konfrontere os med sorgen, for først da kan håbet fødes, dét håb på trods, som er hele kristendommens budskab til os!

Med nok et salmecitat af Grundtvig er julens påstand:” Forvunden er nu al vor nød.” ”Forvunden” peger hen på det spæde håb, som med Jesus blev født til verden julenat. Men hvordan dog basere vort håb på barnet i krybben, når vi nu ved, at oveni dette billede lægger sig jo billedet af den lidende på korset? For det véd vi jo: knap nok er barnet i krybben født, før det skal dø!

Dét er påsken svaret på; dén påske, hvormed den lidende på korset slår om i billedet af den opstandne påskemorgen, og hvormed Gud lader os vide, at dét håb, han tændte julenat, dét er i stand til at overvinde alt – selv døden! For blev barnet i krybben rigtig nok til manden på korset, så er han med dén påskedag, der ventede bag langfredags nat, dog ikke desto mindre dén, der nu altid kommer til os som den levende fra de døde og besvarer julesorgen som udtrykket for al sorg med den opstandnes eget trøsterige spørgsmål: ”Hvorfor græder I?” Dét spørgsmål, som kun han kan stille, og som i sig indirekte rummer kilden til den sande glæde året og livet rundt ved at lyde fra ham, som er dødens overmand; ham, i hvem dødens magt for evigt er brudt!

Når dét spørgsmål lyder fra lige netop ham, den opstandne, ér det allerede besvaret, idet det stilles: der stråler lys i mørket! Der er kommet trøst fra den Evige selv til alle os, der ”sidder i mørke og dødens skygge!” I dén grav, hvor han har hvilet, vi har fundet englesmilet! Hvorfor græder vi?

                                                                                                                                                               Anders Quistorff

 

 

BegivenhedDato

Syng-med JULEKONCERT

  Julen synges ind med os! En julekoncert, hvor gæsterne synger det meste, …

13. dec 19:30
21:30
13. dec 19:30 -
21:30

Musikandagt

  I denne halve time opføres musik til adventstiden. Desuden læses tekster fra …

16. dec 12:00
12:30
16. dec 12:00 -
12:30

Højmesse v/Anders Quistorff

3. s. i advent Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

17. dec 10:30
11:30
17. dec 10:30 -
11:30

Gudstjeneste/andagt på Gjesing Midtby

19. dec 10:30
11:30
19. dec 10:30 -
11:30

Julehygge og julekoncert - Kirke-Caféen

I dag begynder vi med glögg, æbleskiver og kaffe, som fås for 25 kr. - og her bliver …

20. dec 14:30
16:30
20. dec 14:30 -
16:30

Børne- og familiegudstjeneste v/Henrik N. Andersen

4. s. i advent og Juleaften      

24. dec 10:30
11:30
24. dec 10:30 -
11:30

Julegudstjeneste v/ Henrik N. Andersen

4. s. i advent og Juleaften      

24. dec 13:00
14:00
24. dec 13:00 -
14:00

Julegudstjeneste v/Anders Quistorff

4. s. i advent og Juleaften      

24. dec 14:30
15:30
24. dec 14:30 -
15:30

Julegudstjeneste v/Anders Quistorff

4. s. i advent og Juleaften      

24. dec 16:00
17:00
24. dec 16:00 -
17:00

Højmesse v/Henrik Nygaard Andersen

Juledag Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

25. dec 10:30
11:30
25. dec 10:30 -
11:30

Højmesse v/Anders Quistorff

Anden juledag Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

26. dec 10:30
11:30
26. dec 10:30 -
11:30

Højmesse v/Henrik Nygaard Andersen

Julesøndag Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

31. dec 10:30
11:30
31. dec 10:30 -
11:30

Nytårsgudstjeneste v/Anders Quistorff

Nytårsdag Efter gudstjenesten ønsker vi hinanden godt nytår med et glas …

1. jan 14:00
15:00
1. jan 14:00 -
15:00

Nytårsgudstjeneste for Sct. Georgs Gildet v/Henrik N. Andersen

4. jan 19:00
20:00
4. jan 19:00 -
20:00

Hellig Tre Kongers gudstjeneste v/Anders Quistorff og Henrik N. Andersen

1. s. e. H3K Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige. Hellig Tre …

7. jan 10:30
11:30
7. jan 10:30 -
11:30

Babysalmesang v/ Benedikte Aa

Spædbørn reagerer på sang, musik og bevægelse. Salmer og deres melodier har en …

10. jan 10:45
11:30
10. jan 10:45 -
11:30

Syng Herren en ny fælles sang

Kom og syng en håndfuld af de mange nyere salmer, der ikke har fundet vej til …

10. jan 19:30
20:30
10. jan 19:30 -
20:30

Højmesse v/Anders Quistorff med 1 dåb

2. s. e. H3K Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

14. jan 10:30
11:30
14. jan 10:30 -
11:30

Babysalmesang v/ Benedikte Aa

Spædbørn reagerer på sang, musik og bevægelse. Salmer og deres melodier har en …

17. jan 10:45
11:30
17. jan 10:45 -
11:30

Fra roemarkerne til Ravnsbjergkirken

Dagens gæst er kunstneren Ejvind Nielsen. Han har en masse erfaringer, som han har …

17. jan 14:30
16:30
17. jan 14:30 -
16:30

Højmesse v/Henrik Nygaard Andersen med to dåb

Sidste s. e. H3K Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

21. jan 10:30
11:30
21. jan 10:30 -
11:30

Babysalmesang v/ Benedikte Aa

Spædbørn reagerer på sang, musik og bevægelse. Salmer og deres melodier har en …

24. jan 10:45
11:30
24. jan 10:45 -
11:30

Skizofreni med humor! - Kirke-Caféen

  Vi får besøg af manuskriptforfatter Hanne Nedbo. To gange har hun været …

24. jan 14:30
16:30
24. jan 14:30 -
16:30

Højmesse v/Anders Quistorff med 2 dåb

Septuagesima Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

28. jan 10:30
11:30
28. jan 10:30 -
11:30

Gudstjeneste/andagt på Gjesing Midtby

30. jan 10:30
11:30
30. jan 10:30 -
11:30

Babysalmesang v/ Benedikte Aa

Spædbørn reagerer på sang, musik og bevægelse. Salmer og deres melodier har en …

31. jan 10:45
11:30
31. jan 10:45 -
11:30

Højmesse v/Anders Quistorff med 2 dåb

Seksagesima Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

4. feb 10:30
11:30
4. feb 10:30 -
11:30

Babysalmesang v/ Benedikte Aa

Spædbørn reagerer på sang, musik og bevægelse. Salmer og deres melodier har en …

7. feb 10:45
11:30
7. feb 10:45 -
11:30

Børne- og familiegudstjeneste med 1 dåb v/Henrik N. Andersen

Fastelavn Efter højmessen er der tøndeslagning Under prædiken er der SøndagsBørn …

11. feb 10:30
11:30
11. feb 10:30 -
11:30

Højmesse v/Anders Quistorff

1. s. i fasten Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

18. feb 10:30
11:30
18. feb 10:30 -
11:30

Højmesse v/Henrik Nygaard Andersen

2. s. i fasten Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

25. feb 10:30
11:30
25. feb 10:30 -
11:30

Gudstjeneste/andagt på Gjesing Midtby

27. feb 10:30
11:30
27. feb 10:30 -
11:30

Højmesse v/Anders Quistorff med 1 dåb

3. s. i fasten Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

4. mar 10:30
11:30
4. mar 10:30 -
11:30

Højmesse v/Henrik Nygaard Andersen

Midfaste Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

11. mar 10:30
11:30
11. mar 10:30 -
11:30

Musikandagt

  I denne halve time opføres musik til fastetiden. Desuden læses tekster fra …

17. mar 12:00
12:30
17. mar 12:00 -
12:30

Højmesse v/Anders Quistorff

Maria Bebudelse Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

18. mar 10:30
11:30
18. mar 10:30 -
11:30

Musikandagt

  I denne halve time opføres musik til fastetiden. Desuden læses tekster fra …

24. mar 12:00
12:30
24. mar 12:00 -
12:30

Børne- og familiegudstjeneste v/Henrik Nygaard Andersen

Palmesøndag Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

25. mar 10:30
11:30
25. mar 10:30 -
11:30

Gudstjeneste/andagt på Gjesing Midtby

27. mar 10:30
11:30
27. mar 10:30 -
11:30

Nadvergudstjeneste v/Henrik N. Andersen

Skærtorsdag   Før nadvergudstjenesten er der PÅSKEMÅLTID kl. …

29. mar 19:30
20:30
29. mar 19:30 -
20:30

Højmesse v/Anders Quistorff

Langfredag Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

30. mar 10:30
11:30
30. mar 10:30 -
11:30

Musikandagt

  I denne halve time opføres musik til fastetiden. Desuden læses tekster fra …

31. mar 12:00
12:30
31. mar 12:00 -
12:30

Højmesse v/Anders Quistorff

Påskedag Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

1. apr 10:30
11:30
1. apr 10:30 -
11:30

Højmesse v/ Henrik N. Andersen

Anden påskedag Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

2. apr 10:30
11:30
2. apr 10:30 -
11:30

Højmesse v/Anders Quistorff

1. s. e. påske Under prædiken er der SøndagsBørn for mindreårige.    

8. apr 10:30
11:30
8. apr 10:30 -
11:30

Gudstjeneste/andagt på Gjesing Midtby

24. apr 10:30
11:30
24. apr 10:30 -
11:30

Gudstjeneste/andagt på Gjesing Midtby

29. maj 10:30
11:30
29. maj 10:30 -
11:30

Gudstjeneste/andagt på Gjesing Midtby

26. jun 10:30
11:30
26. jun 10:30 -
11:30

Gudstjeneste/andagt på Gjesing Midtby

31. jul 10:30
11:30
31. jul 10:30 -
11:30

Gudstjeneste/andagt på Gjesing Midtby

28. aug 10:30
11:30
28. aug 10:30 -
11:30