Du er her: 

I en covid-19 tid!

Mens dette skrives, er Gjesing kirke lukket for almindelige søndagsgudstjenester, mødeaktiviteter er aflyst, og konfirmanderne må blive hjemme. Det er trist, men sådan må det være.

Som kristen skal man gøre, det man nu skal, følge myndighedernes anvisninger, tage vare på næsten som man nu bedst kan, sådan som landet ligger, og så skal man lægge resten i Guds hånd.

Det sidste kan let lyde som en floskel, men er alt andet.

Et uvejr farer over os, og vi ved ikke, hvad det vil gøre ved os. Det er vilkåret for os nu, som det har været for mennesker tidligere.

”trange tider langsomt skrider, langsomt skrider. Det har den art.”

Store kanoner at fyre af? Måske, men tiden er utryg, først og fremmest fordi vi skal afvente, vente.

 Men dér – dér hvor vi venter, dér er Gud også.  Det er jo ikke lige ny lærdom, men den er sand.


Ræk os, o Jesus, din frelserhånd
i dag og i alle stunde,
udløs os alle af mørkets bånd,
at ret vi dig tjene kunne!
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!

Poul Christian Tulinius

Del dette: