Du er her: 

Cykeltur fra Esbjerg til Rom - onsdag 24. oktober kl. 14.30

De mange kilometers veje og stier mellem Esbjerg og Rom - og de mange på cyklerne - rummer en masse historie og kultur om Europa. Mette og Poul Nørup har taget turen!

Cykelturen går fra Esbjerg via Bremen langs med cykelstien Weser-Radweg til Hann.Münden ved Kassel.

Herefter med den smukke Romantische Strasse til Donauwörth, der var  Romerrigets nordlige grænse. Nu følger vi den gamle hærvej, Via Claudia Augusta, over Alperne. Vejen blev anlagt til militære formål af Kejser Claudius 46-47 e. Kr.

Efter ”klatreturen” over Alperne cykler vi på Po-Sletten gennem Toscana til Trasimenersøen i Umbrien, hvor Hannibal med sine krigselefanter (217 f. Kr.) lokkede romerne i et baghold under den anden puniske krig.

De sidste ca. 200 km følger vi en vej, der fører os direkte til Vatikanstaten og Peterspladsen, hvor cykelturen slutter.  

Under foredraget viser parret billeder og fortæller om udvalgte steder fra turen og om Rom, der også kaldes Den Evige Stad.    

Kaffebord á 25 kr.

Del dette: