Udsmykning - altertæppet

Som gennemgående motiv i udsmykningen, er valgt et græsk oldtidskors. Det forekommer på bunden af dåbsfadet, på altersølvet samt på altertæpperne.

De to altertæpper hænger over alteret og bag prædikestolen. De er vævede i to blå farver af væveren Jette Nevers i en reliefteknik med åbne og lukkede felter.

Udover de omtalte kors bærer tæpperne hver en inskription, henholdsvis Gud kalder, stille dog og Gud med dig tale vil. Disse linjer stammer fra Brorsons salme O, lytter til, I folk (Den Danske Salmebog nr. 590, vers 1).