Du er her: 

Strømskifter

En markant detalje ved kirken er strømskifterne. De består i, at mureren har ”vendt” de sten, som ligger nærmest gavlens skrå afskæring langs tagkanten. Denne tekniske detalje er et klassisk motiv i arkitekturen. De ældste eksempler på fuldt udviklede strømskifter i vor umiddelbare nærhed er de senmiddelalderlige borgerhus i Lübeck, hvor de findes i stort tal. Teknikken er imidlertid meget ældre og kan i sin oprindelige form iagttages på flere antikke bygninger, f.eks. Colosseum i Rom.

Et fornemt eksempel på anvendelse af strømskifter i vor tid er på Grundtvigskirken i København.

Arkitekterne sagde om anvendelse af denne teknik: ”Når strømskifterne anvendes i den nye Gesing kirke, er vi således forankrede i en ældgammel byggeteknisk skik, der på ingen måde har mistet sin berettigelse.”