Sådan blev messehaglerne lavet - en fortælling af Margit Dahl-Hansen

Start i 1993:

I  efteråret 1993 havde menighedsrådet et stykke i kirkebladet, hvor man søgte personer, der kunne have lyst til at være med til at sy en messehagel til Gjesing Kirke.  Det lød spændende. Der var heldigvis flere, der havde lyst til at være med og vi mødtes så på den annoncerede aften. Vi var 9 de første par aftener.
Menighedsrådet havde fået forhåndstilsagn fra en kunsthåndværker, der boede i sognet om, at hun gerne ville være med. Det var en god ting, vi havde ikke opnået det fine resultat, hvis hun ikke havde været med. 
Efter et par aftener hvor vi snakkede igennem, hvordan vi skulle gribe opgaven an faldt et par stykker fra og vi var 7 tilbage, det var
Ruth Sørensen, kunsthåndværkeren, Annie Warming, Else Agerskov, Lis Bech Hansen, Karen Svarrer, Maren Johanne Jørgensen formand for menighedsrådet og Margit Dahl-Hansen.

Tegninger:

Hvordan skulle vi så gribe opgaven an? Vi prøvede hver især at tegne hvordan vi kunne tænke os, at messehagelen skulle se ud - for dengang var der kun tale om én.
Vi havde en af kirkens præster, Flemming Rishøj til at fortælle om symboler i kirken og de liturgiske farver, som knytter sig til kirkeåret.
Vi tog også et par udflugter bl.a. var vi i Billund Kirke og se deres messehagler - de har også fem - og det var nok der tanken om at lave alle fem messehageler fødtes.
Vi var tidsmæssigt nu kommet hen midt i december, og vi skulle til at holde juleferie. Ruth Sørensen tog alle vore tegninger og indtrykkene fra vores snak og ekskursioner med hjem og kom så med udkast til fire messehagler efter jul.
Vi var straks begejstrede.

Overhead

Tegninger af messehagelerne indeholdt symbolerne fra kirken - korset med fødder - dåbsfadet - linjerne i bænkene og altertæppet.

Stoffet

Vi blev ret hurtigt enige om, at vi ville begynde med den hvide messehagel. Den kan bruges til fest hele året, hvis man kun har den. Det var ikke så svært at finde hvidt stof af forskellige slags. Det var straks sværere med de andre. Vi var rundt i alle de forretninger i det indre København, Århus og på Fanø, for at finde violet og grønt stof i de farver vi havde brug for. Ruth havde en meget sikker sans for farver og for at sætte dem sammen, så vi havde mange små prøver, som vi satte sammen og hang op inde i kirken for at se, hvordan de tog sig ud derinde. Det var også noget af det vi andre lærte meget om - at farver skal ses i det rum, hvor de skal bruges. Eksempelvis kan jeg sige, at en af de grønne farver var meget lidt grøn, når den hang inde i konfirmandstuen, men når den kom ind i kirken, var den hel fin. Der var også nogen af farverne i den røde messehagel, hvor vi tænkte, det kan man da ikke, men når vi så fik det sat sammen, var vi med på det.

Gruppen

Noget at det vi brugte meget tid på i forløbet var at gå ind i kirken og hænge det op, vi havde lavet og så sammen diskutere,  om det var sådan, det skulle være,  eller hvordan det ellers skulle være.
Det viste sig heldigvis, at vi stillede samme krav til kvalitet alle sammen - der er pillet utrolig meget op - det var sådan at vi mente, vi måtte have en forgyldt opsprætter. Jeg tror foret på den hvide blev syet på tre gange og det tog fire timer for én person at gøre det. Men man kan ikke lave så stort arbejde sammen, hvis man ikke alle har samme indstilling til - at der er ingen, der kan se hvor lang tid det har taget, men man kan se hvordan det er gjort.
Det viste sig ret hurtigt, at vi havde hver en ting, vi var bedst til. Nogle var god til at klippe og sy på maskine, andre til patchwork og broderi. Og Ruth var designeren, men hun lagde meget vægt på, at vi alle var designere.

Den hvide

Blev taget i brug 1. Søndag i advent 1994.
Fest og glæde - bruges 1. Juledag og søndag efter jul. Marie Bebudelse, skærtorsdag, 1. Påskedag til 6. Søndag efter påske, Trinitatis søndag og Allehelgens søndag.
Den er syet af forskellige slags stof både silke, bomuld og kunststof derfor giver det de forskellige hvide farver. Det lille kors foran har de kantede korsfødder, som går igen på rygdekorationen og som stammer fra altertæppet. Det er syet i korssting med sølv og guldtråd.
Rygmotivet er lavet i patchwork i guld og sølv.

Den violette

Bod - forberedelse - bruges 4. Søndag i advent, fastetiden, St. Bededag.
Blev taget i brug 1. Søndag i advent 1994.
Den har en kopi af alterkalken foran, den er lavet i patchwork og rygmotivet er ligesom den hvide.
Det violette stof havde vi stort besvær med at få, det endte med, at en ven til en af os, som rejser meget på Kina, købte silke derude efter prøver han havde med.

Den grønne

Blev taget i brug ved trinitatis tidens begyndelse i 1995.
Den grønne farve betyder vækst og den bruges til Hellig tre konger og i trinitatis tiden altså fra 2. Søndag efter pinse og til advent.

Den grønne har tre fisk foran, fiskene er jo et gammelt kristent symbol, som stadig bruges. Fiskene er broderet med guld og sølvtråd på grønt silke.
Rygmotivet er lidt anderledes end de andre. Korset har fået en blomst ind i midten, blomsten er hentet fra klitrosen. Den er lavet i patchwork af to slags grønt silke og rammet ind af tre række kædesting af guld og sølvtråd.
Den er syet af noget meget kraftigt bomuld.

Den røde

er nok den mest sprælske. Den blev taget i brug 2. Juledag 1995.
Den røde farve betyder Helligånd - blod og ild. Den bruges 2. Juledag og til pinse.
Den er som I kan se lavet af mange røde og gule farver. Man kan se tunger af ild i den, men også blod. De brudte linjer går også igennem rygmotivet. Det midterste stykke er syet i hånden. Først er alle stykkerne riet på pap og derefter syet sammen.
Foran har vi Alfa og Omega. De to bogstaver er også syet med guld og sølvtråd samt gyldne farver i andet garn. De er syet i kontursting tæt sammen.

Den sorte

Nu havde vi så de fire messehagler færdige og vi havde egentlig ikke afgjort, om vi ville lave den sorte også, men der var stemning for det og så gik vi i gang.

Den sorte bruges kun Langfredag og er naturligvis sorgens farve.
Den blev taget i brug Langfredag 1996,
Det sorte stof var også svært at skaffe, så det fik vi igen den føromtalte person til at tage med hjem fra Kina. Det var nok den sværeste at få sat sammen. Det skulle være sorg, men der skulle også være håb. Derfor er det midterste stof lysere, for at vise at håbet skinner igennem.
Foran har den en tornekrone broderet i forskellige brune farver. Den var svær at lave, vi havde jo ingen opskrift, men vi prøvede os frem og så blev resultatet godt. Rygmotivet er i mørkebrune og grå farver.
Jeg synes den er smuk. Og selvom den er sort, som præstens kjole er det anderledes, når han har den på.

Antependier

Her i Gjesing kirke har vi et stykke stof i de liturgiske farver hængende ned foran prædikestolen et antependium.
Vi har lavet nye hertil, så de passer til messehagelerne.
Der blev også lavet en løber til alterbordet, men kun i hvidt.

Afslutning

Det er en meget spændende opgave at være med til at lave noget, der gerne skulle være med til at gøre gudstjenesten mere festlig. Det er absolut ikke det samme, som at være med til at sy en ny kjole eller en sofapude. Det har været en stor opgave, men også en meget spændende opgave og det er jo ligesom med alt andet af den slags frivilligt arbejde, det kender vi vist alle, hvis man brænder for sagen så glemmer man om det er et stort arbejde, man får selv meget igen. Der blev brugt en aften eller to om ugen i tre år af 7 personer.